Ferie på idylliske Samsø

Samsø er oplagt, hvis du ønsker en ferie i lavt gear, langt væk fra hverdagen. Her finder du både strand, skov, hede og overdrev.

Foreningens feriehus er smukt beliggende ved fredet natur i Nordby Bakker på øens nordlige del, ikke langt fra den idylliske landsby Nordby med velbevarede bindingsværkshuse og et gammelt gadekær.

Med fire cykler til rådighed er det nemt at opleve øen på to hjul. Der er cykelstier fra syd til nord, hvilket gør det muligt at opleve alle øens 22 landsbyer. I Samsøs hovedby, Tranebjerg, er der et godt udvalg af butikker.

Feriehuset er også skønt at nyde hjemme. Indenfor er der brændeovn, og skal der slappes af udenfor, er der bord, stole, liggestole og grill i udhuset. Fra huset kan man være heldig at se kvæg og får afgræsse nærområdet.

Priser og regler

Find priser og regler for leje af feriehusene her.

Priser og regler

Kalender

Find ledige datoer her.

Kalender

Ansøg nu

Klik her for at book et sommerhus

Ansøg

Praktisk information

Indretning af huset
Huset er i to etager og indeholder:
Køkken, 2 soveværelser, 2 badeværelser, spisestue forneden og opholdsstue foroven. Køkkenet har det nødvendige udstyr af hårde hvidevarer, diverse køkkenmaskiner etc.

I stuen er der spisebord med plads til 8 personer og brændeovn.
I stuen på 1. sal er der ligeledes brændeovn samt fjernsyn (kan kun modtage standard tv-kanaler) og en række spil og udvalg af bøger.
Du har mulighed for at se dine ”egne” tv-kanaler via din mobiltelefon/tablet og en Chromecast. Der findes en vejledning i huset.
Der er installeret Wi-Fi.

Sovepladser
Der er to soveværelser med hver én dobbeltseng samt ét soveværelse med to enkeltsenge.
I stuen på 1. sal er der to enkeltsenge og samt en klap-ud-babyseng.

Hensyn til børn
Der er et puslebord – puslepude, vaskefad, børnebadekar, skammel etc.
Der findes en weekendseng, men uden babydyne og -pude. Der er en højstol og en justerbar barnestol.

Terrassen og udeliv
I udhuset er der bord, stole og liggestole til terrassen.
To kulgrill er også klar til brug.

Der er 4 voksencykler, 2 cykelhjelme og 3 børnesæder. 2 af cyklerne har lav indstigning.
I udhuset er der desuden diverse udstyr til at kløve brænde og slå græs.

Der må ikke tændes bål på grunden.

Arealet omkring huset

Foreningen har indgået en græsningsaftale for det indhegnede areal omkring huset.
Arealet vil blive afgræsset 6-8 gange årligt af ca. 1 døgns varighed. Arealet afgræsses af kvæg eller får.
Vi kan ikke sige noget om, hvornår afgræsning sker.

Tag med …
Sengelinned, håndklæder, viskestykker, karklude, toiletpapir mv. bedes man selv medbringe. Der er dog lidt reserver i huset.
Hvis I bruger disse, så vær venlig at vaske/fylde op inden afrejse.