27. oktober 2026

Har du en god idé? Så kan vi hjælpe!

Landinspektørforeningen lancerer nu to nye puljer – netværkspuljen og idépuljen. Med dem vil vi gerne gøre det lettere for medlemmer at føre gode idéer ud i livet og samtidig skabe endnu flere faglige fællesskaber og aktiviteter rundt om i landet.

Så har du en idé til et arrangement, et fagligt fællesskab eller en aktivitet, der kan samle og engagere andre landinspektører? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Det skal være nemt at komme i gang. Du skal i første omgang blot fortælle os kort om din idé via ansøgningsskemaet på hjemmesiden. Der kan søges om op til 10.000 kr. pr. arrangement.

Send din ansøgning senest to måneder før arrangementet, så der er god tid til at få arrangementet i tilmeldingssystemet og få fortalt andre medlemmer om det.

Vi behandler ansøgninger løbende – har du en god idé, så søg puljerne ved at klikke her

Del