Overenskomster i det offentlige
Medlemmer ansat i kommuner, regioner og statslige institutioner er omfattet af den fællesakademiske overenskomst, som forhandles af Akademikerne efter aftale med tilsluttede organisationer, herunder Landinspektørforeningen.
OK-forhandlingerne er afsluttede, og der er gennemført urafstemning blandt foreningens medlemme, som afsluttedes 8. april 2024.
Resultatet blandt foreningens medlemmer og alle AC-organisationer blev et overvældende JA og oveni købet med en høj deltagelse.
150.000 akademikere i det offentlige sagde ja til de nye offentlige overenskomster
97,9 pct. af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct., hvilket er en stigning på 27 pct. sammenlignet med foregående afstemning.
For Landinspektørforeningen:
Landinspektørerne stemte JA med 92 % og en valgdeltagelse på 78 %.
308 medlemmer kunne stemme, og det benyttede 241 medlemmer sig af.
Der var en lille bitte forskel mellem de kommunalt/regionalt ansatte og de statsligt ansatte medlemmer, som det kan ses af skemaet:
| Medlemmer ansat i: | Udsendte | Indkomne | Svar-% | Tilkendegivelse | Tilkendegivelse i % | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| skemaer | svar | Ja | nej | Ja | nej | ||
| Kommuner/regioner | 176 | 136 | 77% | 125 | 11 | 92% | 8% |
| staten | 132 | 105 | 80% | 96 | 9 | 91% | 9% |
| Samlet | 308 | 241 | 78% | 221 | 20 | 92% | 8% |
Foreningen har en tårnhøj deltagelsesprocent i forhold til øvrige fagforeninger, hvilket jeg tolker som en stor opbakning til foreningen, men foreningen kan ikke matche den høje JA-andel, som øvrige AC-foreninger, og det er også er helt normalt.
Det er en meget flot deltagelse.
Resultatet, der er sagt JA til kan ses af nedenstående fakta-ark.
Faktaark – kommunerne
Faktaark – staten
Faktaark – regionerne
AC har udarbejdet en samlet Redegørelse om OK24

